AB A/S har tirsdag udnævnt Sofie Brandi Petersen som ny administrerende direktør i klubben.
Danske Petersen har erfaring inden for rådgivning og investering i virksomheder, og har tidligere arbejdet inden for sport og som marketingdirektør. Hun vil være den første kvinde til at lede AB A/S.
Petersen har tidligere erfaring med fodbold – hvor hun bl.a har rådgivet en strategisk konsulentvirksomhed, der yder tjenester til fodboldklubber i Storbritannien.
Petersen er også formand for bestyrelsen i CopenHill A/S, og her vil hun fortsætte med at varetage sine pligter i forbindelse med CopenHill. Hun er også stifter og partner i Human Practice Foundation, en velgørende organisation, der sikrer uddannelse til børn i Nepal og Kenya – støttet af et meget stærkt netværk af danske erhvervsledere.
“Jeg er meget begejstret for at blive CEO i AB og bruge min ekspertise inden for sport og erhvervsliv til at hjælpe denne historiske klub med at nå sine ambitioner. Efter flere samtaler med ejerne kunne jeg konkludere, at vi deler de samme mål – at hjælpe AB med at opfylde sit potentiale både på og udenfor banen,” udtaler Petersen.
Petersen afløser den afgående administrerende direktør, Erik Stover, der har besluttet at træde tilbage fra sin stilling som administrerende direktør. I løbet af det seneste år har Stover spillet en afgørende rolle i forbedringen af klubbens kommercielle operationer og kampoplevelser. Han har også arbejdet tæt sammen med Gladsaxe Kommune og DBU med henblik på at afholde det danske kvindelandsholds sidste kamp før VM på Gladsaxe Stadion.
“Jeg er meget stolt af alt det, vi har opnået med vores kommercielle og forretningsmæssige operationer det seneste år,” udtalte Stover. “Vi nåede mange af vores mål på kort tid, og jeg føler mig tryg ved det fundament, vi har genopbygget. Dette er det bedste tidspunkt for mig og min familie at udforske en ny karrieremulighed.”
Petersen forventes at tiltræde stillingen den 1. november 2023.
AB’s bestyrelse takker Erik for hans bidrag og byder Sofie velkommen til klubben.